|
Vandfaldet i Døndalen
Ca. 700 meter oppe i
Døndalen målt fra kysten findes Danmarks største vandfald, Døndalfaldet, med et
samlet fald på op imod 20 meter. Det
"dønnar" siger bornholmerne, når vandet
især om foråret tordner og brager ned.
Heraf navnet "Døndalen".
Da granitten i det bornholmske grundfjeld størknede for millioner af år siden,
fik den indre spændinger og sprak. Kilometerstore flager
arbejdede i forhold til
hinanden omtrent som tæt pakkede isflager. Det foregik dybt i en bjergkæde, som
i årenes løb er slidt bort. De to sider i
Døndalen er forskudt næsten en halv
kilometer fra hinanden i sprækkens retning. Den nordvestlige fjeldside ses den
dag i dag rejse sig ca. 25
meter lodret over dalbunden.
Bornholm blev i istiden dækket af indlandsis, og da isen smeltede, rykkede
isranden tilbage i nordøstlig retning. Det formodes, at isranden i en
periode
har stået tværs gennem Døndalen og hindret smeltevand m.m. i at løbe i havet,
herved blev der dannet en issø i dalen, hvor fint ler
blev bundfældet. Senere da
isen var helt væk fra øen, har vandet igen kunnet løbe i havet, og Døndaleåen
har siden da skåret sig ned gennem
leret - det ler, der i våde perioder gør
stierne fedtede.
|
|
