Bornholm Rundt 2010
    "Bornholm Rundt" 2010 var nr. 33 i rækken.

Rally Bornholm Rundt afvikles altid den første weekend i juli måned.
  Disse bornholmske rallyer er blevet meget populære med deltagende køretøjer, udover de danske, fra både Tyskland, Sverige og Norge. Enkelte gange også fra andre lande. De første år deltog fortrinsvis kun køretøjer fra før anden verdenskrig men efterhånden som den danske motorhistorie udviklede sig og mange motorentusiaster således begyndte at interessere sig for nyere køretøjer, besluttede Bornholms Veteraner, at aldersgrænsen for deltagelse skulle følge samme betingelser som for vægtafgifter og forsikringer for klassiske køretøjer - altså 35 år.
  Rally Bornholm Rundt bliver afholdt med skiftevise udgangspunkter forskellige steder på øen, henholdsvis Allinge/Sandvig, Rønne, Åkirkeby og Nexø, - i 2007 var mødestedet således i Rønne - i 2008 i Allinge/Sandvig- i 2009 i Åkirkeby, så 2010 blev det Nexø's tur.
Det er 33. gang, der bliver inviteret til Bornholm Rundt Rally 2010. På deltagerlisten kan man se at det stadigvæk er et populært rally. I år er der tilmeldt 161 deltagere, det er både biler og motorcykler fra hele Danmark og Sverige der deltager med flere køretøjer. Traditionen tro køres der ca. 100 km. rundt på Bornholm, hvor der var fordelt 8 poster med finurlige opgaver. Rallyet blev afviklet i det smukkeste solskinsvejr, man må sige at Bornholm levede op til sit navn som solskinsøen.

www.bornholms motor-veteraner

 

Billedgalleri

 

Startside