Stavehøl / Kobbeåen


 Ved åens udløb ved Kobbebro er der fundet nogle af øens ældste bopladser fra jægerstenalderen. 
 Kraterrøser finder man umiddelbart syd for udløbet og på Nørre Sandegårds marker mindre end 100 meter nord for åen en større gravplads 
 med mere end 50 grave fra tiden 600-800 efter Kristus. 
 K
obbeådalen er en af øens smukke sprækkedale med stejle og flere steder næsten lodretstående dalsider. 
 Dalen har en frodig bundflora i en næsten ren naturskov med eg, avvnbøg, ask, kirsebær, hassel og skovelm, selvom dette træ er ved at 
 være helt uddød på grund af elmesyge. 
 Dalen er et yndet udflugtsmål i det tidlige forår, hvor skovbunden før løvspring først er blå på grund af de blå anemoner og derefter hvid på 
 grund af et mylder af flere millioner af de hvide anemoner. 
 Fuglelivet er rigt repræsenteret og i flere år har dalen været det sted på øen, hvor der er registreret flest ynglende par Lille Flagspætte. 
 Stavehøl er en 8 meter høj og 2 meter bred klippespalte, hvor åens vand med en øresønderrivende larm kaster sig i dybet. Det er ikke øens 
 højeste vandfald. 
 Det noget særprægede navn "Stavehøl" kan føres tilbage til midt i 1700 tallet, da der blev henvist til den store "Høl" ved "Stabbe" En høl er 
 en fordybning i et  åløb, hvor der står vand hele året! Som her i bunden af vandfaldet. Vandet deler sig kort efter faldet i to løb, 
 "Klævstrømma" og forenes igen ved Præstebækkens udløb i åen. 
 Lige ovenover og syd for vandfaldet bemærkes en stor og flerstammet eg, der er fredet samt en stenblok med en særpræget helleristning, 
 hvis betydning er uklar. 
 

 

 

Billedgalleri

Tilbage Næste   Startside