Hammerfyret, Hammersøen og Opalsøen

Hammerfyret
Hammerfyret blev opført i 1871 på det højeste plateau på Hammeren, 82 meter over havets overflade.
Fyret afløste et åbent kulfyr, der allerede i 1802 var bygget på det sydligere liggende Stejlebjerg, men selv om den levende ild var afløst med en lampe, var det alligevel ikke godt nok! Heller ikke lyset fra det nye fyr viste sig at være godt nok!

For med en lyskegle mere end 100 meter over havniveau kunne der opstå situationer, hvor skydækket og eventuelt tågedis lå betydeligt lavere og lyset ikke kunne nå at advare skibsfarten. Derfor blev Hammerodde Fyr bygget som aflastning i 1895!

Hammersø
I
øens bredeste sprækkedal ligger øens største sø, knap 10 ha. med en største dybde på 13 meter. Den går for at være Danmarks eneste bjergsø! Søens overflade ligger 8 meter over havniveau, og langt tilbage i tiden havde man, bl.a. den mægtige russiske Czar Peter den Store, planer om at gøre søen til havn for for krigsflåden ved at forbinde den med Sandvigen.

Man har for år tilbage arbejdet på steder, hvor det i overfladen var let både at bryde granit og skaffe sig af med den, men i den senere periode blev der afstukket retningslinier for, hvor dette måttes ske.
Og således i Hammerbruddet i den sydvestlige ende af Hammersøen, hvor der hver dag frem til engang først i 1970'erne blev sprængt store stykker granit ud af klippen til senere forarbejdning i store knuseværk med skærver som resultat. Men, 1. november 1972 var det slut, og siden har vandet fyldt det nederste af bruddet op, og dette vand kaldes i dag Opalsøen.
De øverste rå og sønderskudte klippevægge udviklede sig til fortrinlige redepladser til måger alliker og et enkelt par tårnfalke. Selv et af landets eneste par Baltisk Sildemåge har fundet sig tilrette i Hammerbruddet. Og i 2005 skete så sensationen. Vandrefalken genindvandrede til øen efter at have været borte i mere end 50 år som ynglefugl. Et par var ved at finde sig tilrette i det gamle Hammerbrud.

Danmarks længste tovbane
I Opalsøen er Danmarks længste tovbanen den er 293 meter lang og starter i ca. 50 meters højde. Med en topfart på op til 70 km/t. går det mod vandet. Man rammer vandet med ca.40 km/t.

Video-optagelse af Juli 2011
 

Billedgalleri

Tilbage Næste

Startside