| Melstedgård | |||
|
Gårdens historie Melstedgård kan føres tilbage til begyndelsen af 1600 tallet. I kilderne om gården kan man læse, at gården var et "øde stæl", det betyder at der ingen bygninger var. Jorden blev derfor dyrket af en bonde, der boede nær ved Melsted. Først i slutningen af 1600tallet blev der bygget en gård - Melstedgård. Stuehuset (der hvor man boede) blev revet ned omkring 1796, hvor et nyt og mere moderne hus blev opført. Huset står den dag i dag! Stuehuset Stuehuset er den bygning, som man bor i på gården. Rundt om i stuehuset kan man på døre, vindueskarme, dørkarme og bjælker m.m. se forskellige striber af farver. Det er de farver, der har været i huset. Det er husets historie, man kan se her! A og B er fra før 1862 og 1-10 er fra 1862 - 1982. Flere af de gamle døre, som er fra før stuehuset blev bygget om i 1862, er i dag anbragt mellem nogle af rummene ved køkkenet og folkestuen. Tapeterne er kopier af gamle tapeter, der er fundet på væggene i huset. Folkestuen I folkestuen sad folkene på gården - også ejerne - og spiste, hyggede sig og arbejdede. Kvinderne brugte rummet når de kartede og spandt ulden. Her finder man også væven. Der blev også strikket strømper, sjaler, trøjer og udført meget andet håndarbejde. Mændene kunne bruge aftnerne til at ordne små reparationer, læse avis eller spille kort. Om vinteren fyrede man op i bilæggerovnen, som man fyrede op i fra køkkenet. Oven er fra Sverige og er fra 1600tallet. Den har flotte motiver på siderne bl.a. en elefant og en abe. Det var dyr, som folkene på gården ikke havde set i virkeligheden. Det var spændende og "mærkelige" dyr. Længerne - Vestre længe Venstre længe er den længe, man går igennem ind til gårdspladsen. Her er huggehuset, husets værksted, hvor redskaberne og andet kunne repareres. Minder huggehuset ikke lidt om Emils værksted? Opad huggehuset ligger drengeværelset. Karlenes soverum uden opvarmning og med to udtrækssenge. I dynerne er der heldigvis dun - det luner! Ved festlige lejligheder spillede en af karlene violin. Fra karlenes kammer er der ikke langt til gårdens lokum. På den anden side af porten står hestene i stalden. Her er en lille boks til føllet. Bag hestenes bokse er skæreloen. Hestens foder (hakkelse) skulle skæres, inden hesten fik det. Det lettede hestens fordøjelse. I rummet ved siden af hestene kan man se plove og harver. Oprindelig har rummet været brugt til opbevaring af havre til hestene. I den bagerste port står en gammel fastvogn. Udover at køre møg, brugte man den også til at hente tang på stranden eller kartofler og roer. Bornholm har haft sin helt specielle fastvognstype som lignede vogne i Østeuropa. Denne type fastvogn havde nogle lange stave fra hjulene og op på siden af vognen. Længerne - Østre længe Da gården blev bygget om blev længen bl.a. brugt til korngulv. Her lå kornet og tørrede. I længen blev kornet plejlet. Med plejlen blev kornet slået fra avnerne. Herefter blev det lagt på gulvet bagerst i længen. Kornet var stadig fugtigt og blev vendt igen og igen for at tørre. I dag er her ko og svinestald. De lå ellers der, hvor der i dag er butik og udstilling. I østre længe finder man bl.a. også gårdens mange såmaskiner, kværn og redskaber til fremstilling af hørgarn. Før såmaskinerne måtte man gå med kornet i en halmkurv og sprede kornet ved at kaste det. Maskinen fordelte kornet bedre og udbyttet blev større. I vognporten står nogle af museet fineste hestevogne. De er beregnet til at køre folk med, og er ikke arbejdsvogne som fastvognen. Landaueren er fra sidst i 1800tallet. Vognen er fjedret, sæderne bløde og en kaleche kan slås op i dårlig vejr. I charabanc'en sidder man højt oppe. Vognen er åben. Man sidder over for hinanden langs vognens sider. Kusken sidder højt oppe. Charabanc'en blev brugt til væddeløbskørsel ved dyrskuet! Ponyvognen er en lav og lille vogn kun til fire personer. Den er nem at komme op i for ældre mennesker. Ponyvognen blev brugt til at køre til købmanden, kirken eller andre mindre ture. Vognen er fremstilet hos karetmager Larsen i Rønne i 1920. |
|||
|
|
|
||
